Jeg har altid sunget.
Min mor har fortalt, at ved min dåb skreg jeg så højt, at præsten mente, at jeg allermindst ville blive operasanger.
Jeg har det da heller ikke efter fremmede.
Min morfar var kendt på det meste af Fyn for sin smukke stemme og optrådte på markeder og i forsamlingshuse med sine viser.
Min far var også en meget entusiastisk amatørskuespiller, visesanger og spillemand.
En af mine tidligste erindringer af ham er fra Guldsalen i det nuværende Arbejdermuseum, hvor han på scenen bl.a. havde rollen som Styrmand Karlsen.
Senere gik han over til at spille violin, og han var med i den gruppe spillemænd, der oprettede "Folkets Hus" på Nørrebro.
Selv debuterede jeg i samme Guldsal i 1953 med sangen "Hils fra mig derhjemme".
Jeg havde altså 50-års jubilæum i 2003!
Senere kom jeg ud at sejle i ØK og lærte ombord på "MS Songhkla" mange gamle sømandsviser af søfolkene. Jeg gik til sidst i land i Norge, hvor jeg kom til at synge med et danseorkester. Repertoiret var amerikansk pop, og forbillederne var Pat Boone, Bing Crosby og Frank Sinatra.
I slutningen af 1970'erne begyndte jeg for alvor at synge viser.
Senere begyndte jeg at undervise i viser på Snoghøj Folkehøjskole, og fra 1993 på Uldum Højskole.
Nu er jeg troubadour på det professionelle plan, og har sunget viser i Danmarks Radio, i Norsk Riks Kringkastning, i Sveriges Radio, i Finland, i foreninger, højskoler, institutioner og mange andre steder.
Jeg synger viser til akustisk akkompagnement - guitar og/eller klaver/akkordeon samt evt. bas/tværfløjte.
I 1982 var jeg medstifter af Visens Venner i Slagelse, og i dag er jeg landsformand for Visens Venner i Danmark.
Jeg er endvidere medlem af Dansk Solist Forbund.

Uddrag af presseomtaler;
"Leif Kirkvåg er efterhånden ved at blive en temmelig kendt visesanger, der synger både muntre og sørgelige viser....

Der er altid en rød tråd i hans viseprogrammer, med både grinagtige revyviser og de mere stille, eftertænksomme viser. Det er en blanding, folk godt kan lide…".

"Viserne udtrykker følelser som sorg og glæde på en helt særlig måde, der af og til kan få folk til at se deres eget liv i et nyt lys, og som måske kan medvirke til, at gøre deres liv lidt bedre…".

"Visetraditionen er i disse år ved at vende tilbage, for folk vil gerne høre viser, der handler om deres hverdag, eller som kan få dem til at grine lidt af sig selv, så dagligdagens problemer kan komme lidt på afstand."